Det kan være svært at holde styr på de forskellige immaterielle rettigheder, hvis man ikke arbejder med IPR på daglig basis. Ofte hører vi udtalelser som: "Vi vil have patent på vores navn". Det kan dog ikke lade sig gøre at patentere et navn, her er det en varemærkeregistrering, der giver eneretten. Bliv klogere på de forskellige begreber i denne artikel.
Nej, man kan ikke tage patent på et navn. Det skyldes, at et patent gælder opfindelser. Et navn beskyttes af en varemærkeregistrering.
I bund og grund er det ligegyldigt for os, om der bliver rodet lidt rundt i begreberne. Men når det handler om myndighedskontakt og etablering af rettigheder, så er det alt andet end ligegyldigt!
Der er nemlig forskellige krav til de forskellige rettighedstyper, ligesom der er forskel på, hvilken rettighed, der er egnet til hvad. For visse produkter kan det også være en god idé at etablere flere immaterielle rettigheder, det kan for eksempel være et fødevareprodukt, som både kan være immaterialretligt beskyttet af et varemærke eller en designregistrering, ja, det er sågar også muligt at patentere i særlige tilfælde.
I eksemplet med en fødevare, kan det fx være at navn og logo (figur) er beskyttet af et varemærke, emballagen har måske en særlig form, der kan designbeskyttes, eller produktet indeholder en ingrediens, der er patenterbar. Sidstnævnte er ikke så almindeligt, men vi vil ikke behandle temaet mere i denne artikel.
Immaterielle rettigheder – en kort gennemgang
Tre af de mest benyttede rettigheder er patenter, varemærker og designrettigheder.
- Patent – Bruges til opfindelser (tekniske emneverden, funktion)
- Varemærke – Bruges til brands (navne, logoer)
- Designrettighed – Bruges til produkter (udseende)
Hver rettighed giver eneret og kan forhindre andre i at udnytte ens idé kommercielt. Det er dog ingen garanti, men ofte har immaterielle rettigheder – IPR – en afskrækkende effekt, og kommer det til en konflikt, så står man som rettighedshaver stærkere end ellers.
Se her, hvad du kan gøre, hvis virksomhedens IPR krænkes.
Hvad kan patenteres?
Et patent omfatter teknologier og funktionelle løsninger, og det er derfor man ikke kan tage patent på et navn. Det er den dyreste og mest vanskelige rettighed at opnå og vedligeholde (der skal betales årlige afgifter i hele patentets levetid), men det er også en stærk rettighed, der kan sikre et forspring i markedet. Der er tre kriterier, som alle skal være opfyldt for at få et patent. Opfindelsen skal:
- Være ny.
- Have opfindelseshøjde.
- Kunne udnyttes i en industriel sammenhæng.
Men hvordan defineres en opfindelse? Patentloven indeholder ikke en positiv definition, men derimod en ikke-udtømmende liste over, hvad der ikke anses for opfindelser, og som derfor ikke kan beskyttes af patenter:
- abstrakte udviklinger; opdagelser, videnskabelige teorier, og matematiske metoder og/eller
- ikke-tekniske udviklinger; kunstneriske frembringelser, planer, regler og metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller erhvervsvirksomhed, programmer til computere*) eller fremlæggelse af information.
*) Computerimplementerede opfindelser kan godt patenteres under hensyntagen til kravene om nyhed og opfindelseshøjde. Selve kildekoden kan ikke, men den er ophavsretsbeskyttet.
Hvad kan registreres som varemærke?
Et varemærke udgør den særlige betegnelse eller symbol, som en virksomhed kan benytte til at promovere sig selv eller sine produkter og tjenesteydelser. Varemærket indikerer, at en vare stammer fra en specifik producent og formidler eksempelvis en bestemt kvalitet, oprindelse eller prisniveau.
Der findes over 10 forskellige typer af varemærker, hvoraf nogle er mindre velkendte og sjældent forekommende, det kan fx være duft-, lyd- eller farvermærker. Men i sidstnævnte kategori findes der faktisk to danske farvemærker, nemlig en bestemt rød farve hos Grundfos, samt den lyseblå farve fra MAERSK. De fleste forbinder nok varemærker med logoer, men et varemærke kan også være et ord eller en ordforbindelse, helt konkret er selve Coca-Cola registreret som det velkendte logo i rødt og hvidt, men også selve ordet COCA-COLA er registreret.
Et varemærke skal opfylde flere krav for at kunne opnå registrering, blandt andet skal det:
- Kunne adskille din virksomheds varer og tjenesteydelser fra andre virksomheders.
- Kunne gengives på en måde, der gør det muligt at fastslå den klare og præcise genstand for beskyttelsen.
- Mærket må ikke være beskrivende.
- Mærket må ikke være blevet en sædvanlig betegnelse for den ansøgte vare eller tjenesteydelse. Et eksempel herpå er grammofon, det til start var et registreret varemærke, hvor andre, udover indehaver, ikke kunne anvende varemærket.
Få svar på, hvilke overvejelser, du skal gøre dig, når du vælger et navn til et brand.
Hvad kan designbeskyttes?
For mange produkter er det i høj grad produktets udseende, der adskiller det fra konkurrenternes produkter. Fødevarekategorien er et godt eksempel på det. Her ses det ofte at de stærke brands også bruger emballagen til at differentiere sig fra konkurrenterne.
Når man har brugt mange penge på at få udviklet et flot emballagedesign, måske en særlig form, så er det rigtig vigtigt at tænke beskyttelse af designet ind, ikke kun selve den aktuelle form, men også former, der ligner. Ved at beskytte både den aktuelle form og omkringliggende former udvides beskyttelsesomfanget markant, og det kan gøres til en rimelig pris.
Som tidligere nævnt drejer det sig her om beskyttelse af produktets udseende, enten som helhed eller i form af delelementer. Der er dog visse krav, der skal opfyldes:
- Nytænkning: Produktet skal være nyt, hvilket indebærer, at det ikke tidligere må have været offentliggjort, så fagfolk inden for det relevante område er bekendt med designet, før ansøgning om designbeskyttelse indgives.
- Individuel karakter: Produktet skal have en individuel karakter, hvilket betyder, at det samlede indtryk, som designet giver, skal væsentligt adskille sig fra tidligere kendte design – med andre ord skal det have en særegenhed. Det er afgørende, at der visuelt er en betydelig forskel i forhold til allerede eksisterende design.
Begrebet "design" omfatter en bred vifte af produkttyper herunder:
- Industrielt fremstillede produkter såsom elektronik, brugskunst og emballage.
- Håndværksmæssigt fremstillede produkter som beklædning, smykker, ure, briller og møbler.
- Grafiske symboler, apps og skrifttyper.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.