Antallet af computerimplementerede opfindelser er inde i en rivende udvikling og vi får mange henvendelser om patentering. I denne artikel ser vi nærmere på it og patenter.
Kan man tage patent på software?
Ja og nej! Man kan opnå patent på det softwaren udfører og hvordan det udføres, men ikke på selve kildekoden. Dette gælder for Danmark, resten af Europa og mange andre lande. Men sammenlignet med andre opfindelser er der specifikke undtagelser og regler for hvilken software man kan få patent på.
Hvad beskytter et 'softwarepatent'?
Et 'softwarepatent' er i sin mest enkle form defineret ved at være en patenteret fremgangsmåde, der udføres af en computer, i patentfagsprog hedder det en computerimplementeret opfindelse. Den fremgangsmåde, der udføres af computeren, skal medføre en teknisk effekt og må ikke alene udgøre programmer til en computer. Et 'softwarepatent' beskytter altså en teknisk løsning og ikke kun det stykke software, man har udviklet.
Selve den skrevne kildekode er beskyttet af ophavsretten. Det betyder, at andre ikke må kopiere og anvende selve kildekoden uden tilladelse. Oftest er det dog ikke selve kildekoden, der er det interessante at opnå beskyttelse på men derimod processen, der udføres af computeren. Det er ofte muligt for en softwareudvikler at formulere kildekoden en anelse anderledes, og dermed kan man med to forskellige kildekoder udføre samme proces. Herved arbejdes der uden om ophavsretten.
Derfor kan det være en rigtig god ide at beskytte software med et patent. På den måde opnår du en bredere beskyttelse på den proces, der udføres når kildekoden eksekveres, og/eller hvordan den eksekveres i stedet for kun at få beskyttelse af selve kildekoden, som kan ændres med mindre omformuleringer til at udføre samme proces.
Hvordan kan man opnå patent på software?
For at opnå patent på en opfindelse er der tre generelle krav der skal opfyldes:
"Nyhed:Din opfindelse har nyhed, hvis den i sin helhed ikke tidligere er beskrevet og offentliggjort (skriftligt, mundtlig eller gennem praktisk udnyttelse). "Opfindelseshøjde:Din opfindelse skal adskille sig væsentligt fra kendt teknik inden for samme eller relaterede tekniske områder. "Industriel anvendelighed:Din opfindelse skal kunne udnyttes i en erhvervsmæssig sammenhæng fx inden for et håndværk, industrien eller landbruget.
Det betyder, at din software eller processen den udfører også skal opfylde disse tre krav.
Du kan læse mere om krav til patenter her.
Udover de generelle krav, angiver patentloven en specifik liste over hvad, der ikke anses for at være opfindelser, og dermed hvad der ikke kan patenteres. Denne liste omfatter bl.a. matematiske metoder, forretningsmodeller, præsentation/fremlæggelse af information og programmer til computere.
Men hvorfor anses disse eksempler ikke for at være opfindelser? Det gør de ikke fordi de anses som værende abstrakte eller ikke-tekniske udviklinger. En opfindelse er i patentloven decideret defineret som værende af både konkret og teknisk karakter.
Det betyder, at hvis vi i stedet for at anse vores software som et program til en computer, anser det som et program, der eksekveres til at styre et stykke hardware eller udføre en teknisk proces, så bliver det straks af både konkret og teknisk karakter.
Sådan opnår vi at definere det vi opnår gennem softwaren, som en opfindelse under definitionen i patentloven og dermed en opfindelse, der kan patentansøges. Vi kan således patentansøge software og/eller en algoritme gennem det, der udføres eller hvordan det udføres med kildekoden.
Så er vi igen tilbage ved de nævnte tre generelle krav om nyhed, opfindelseshøjde og industriel anvendelighed for at opnå patent.
Kan software have opfindelseshøjde?
Software kan som udgangspunkt ikke have opfindelseshøjde, hvis opfindelsens tekniske karakter er, at processen er implementeret på en computer. Opfindelsen skal have det man kalder en 'yderligere teknisk effekt' eller en 'overraskende effekt' for at kunne have opfindelseshøjde.
Denne 'yderligere tekniske effekt' eller 'overraskende effekt' er en teknisk effekt, der går ud over den normale fysisk interaktion mellem et softwareprogram og den computer, som programmet køres på.
En kombination af fx software og algoritmer hvor der indgår nye elementer kan altså patenteres, hvis kombinationen har opfindelseshøjde. Kombinationen har opfindelseshøjde ved at indeholde elementer, der medfører overraskende eller yderligere teknisk effekt end forventet.
Nyhedsundersøgelser kan bruges til at vurdere om en opfindelse er ny
For at vurdere om software kan patenteres, kan man udføre en nyhedsundersøgelse, hvor man søger i de frit tilgængelige patentdatabaser for at vurdere om ens opfindelse er ny. Globalt indleveres der cirka 3,5 millioner patentansøgninger årligt (samme niveau i 2021, 2022 og 2023).
Hvis du ikke har mod på selv at søge, så tilbyder vi hos Patrade også nyhedsundersøgelser der dækker software/computerimplementerede opfindelser (samt alle andre teknologiområder). På den baggrund kan vi vurdere, om din opfindelse kan leve op til kravene for en patentansøgning. Vi bruger også resultaterne fra nyhedsundersøgelsen til at vinkle og udarbejde patentansøgningen, så den både opfylder de forskellige patentmyndigheders krav til udformning og samtidig giver dig som kunde størst værdi i forhold til beskyttelsesomfanget.
Derefter kan der indleveres en patentansøgning til patentmyndighederne (fx Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark), hvor patentansøgningen sagsbehandles og myndighederne beslutter om der kan udstedes patent på opfindelsen baseret på en global nyhedssøgning udført af sagsbehandleren med udgangspunkt i patentlitteraturen.
Hvor lang tid tager det at opnå patent på software?
At opnå et 'softwarepatent' tager som sådan ikke længere tid end at opnå patent på andre opfindelser. Det er de nationale patentmyndigheder, der tager stilling til patentansøgningen og om der kan udstedes patent. Ved både de danske og europæiske myndigheder sidder der teknisk-kvalificerede sagsbehandlere indenfor computerimplementerede opfindelser, som sikrer en hurtig og ordentlig sagsbehandling.
Et patent er en national rettighed og behandles i sidste ende altid af de nationale patentmyndigheder. Varigheden af sagsforløbet er derfor afhængigt af, hvilke lande du ansøger patent i. I Danmark og Europa kan man som udgangspunkt opnå patent på en opfindelse indenfor 1-3 år. Et sagsforløb kan dog indrettes på mange måder og kan fremskyndes eller trækkes over længere tid, alt efter hvordan du ønsker at udnytte din patentansøgning/dit patent og hvor mange lande, du ønsker at ansøge patent i.
Hvad koster det at få patent på software?
Prisen for at beskytte software er som udgangspunkt det samme som en vilkårlig anden opfindelse. Men hvis softwaren er meget kompleks eller ligger tæt på eksisterende opfindelser, teknik og praksis kan patenteringsprocessen blive dyrere, da der skal laves en patentansøgning og/eller nyhedsundersøgelse, der er mere omfattende for at sikre, at patentansøgningen kan godkendes af myndighederne.
Der er ingen ansøgninger, der er ens, så vi kan ikke give en eksakt pris for at udforme en patentansøgning uden en forudgående drøftelse. Vi tilbyder altid et første gratis møde, hvor vi drøfter opfindelsen og den bedste løsning for jer i netop jeres situation. Kontakt en af vores patentadvokater eller udfyld formularen nederst på siden, så kontakter vi dig.
Læs om SASHA - patent på teknologi til sikker deling af billeder.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.