Fem Tips Til At Undgå Krænkelser På E-handelsplatforme

Patrade

Contributor

Der er klare fordele ved at være først til stede på et marked. Det gør sig også gældende på digitale markeder som e-handelsplatforme. Det har svindlerne luret.
Denmark Intellectual Property
To print this article, all you need is to be registered or login on Mondaq.com.

Der er klare fordele ved at være først til stede på et marked. Det gør sig også gældende på digitale markeder som e-handelsplatforme. Det har svindlerne luret.

Hvis virksomheden ikke selv er til stede på et potentielt marked – fx Temu eller Amazon – så udfylder kopisterne gerne hullerne. Den gode nyhed er, at der findes effektive redskaber til at forebygge eller bekæmpe disse problemstillinger. Læs mere om online brand protection.

Vi har samlet fem råd, som er effektive mod krænkelser.

Sådan kommer du krænkelser online til livs:

  1. Vær til stede på alle profitable markeder enten selv eller via forhandlere. Flere platforme giver rettighedsindehavere værktøjer til at styrke deres forretninger, et eksempel er Amazons Brand Registry, hvorigennem der kan skabes reklamesider og forbedrede håndhævelsesmuligheder.
  2. Opnå relevante IP-rettigheder i specielt EU og Kina, fx varemærker. Så kan du håndhæve over for misbrug af søgeord, og eventuelt designrettighed til håndhævelse over for kopier.
  3. Udøv effektiv og dokumenterbar prisstyring, så kopier kan skelnes fra originale varer.
  4. Stil krav til distributører om brug af jeres markedsføringsmateriale, herunder varemærker og billedmateriale – også for at kunne identificere krænkelser, men primært for at indarbejde jeres brand hos forbrugerne og skabe tillid.
  5. Anvend og samarbejd med en specialiseret jurist, der kender jeres produkter. En jurist kan få krænkelser fjernet fra e-handelsplatforme så jeres originale produkter kan komme til tops i søgerangeringer.

Hvorfor skal man beskytte sig mod svindel på e-handelsplatforme?

Svindlerne holder øje med, hvilke varer og søgeord, der er populære. Herefter får de hurtigt fremstillet kopier fx via producenter, som de finder på kinesiske B2B-handelsplatforme såsom Alibaba.

Næste trin er at sælge varerne videre til forbrugere på andre platforme, hvor det kopierede brand ikke selv er til stede. Ofte er der ikke engang tale om kopivarer, men i stedet bare tydeligt konkurrerende produkter, som bruger andre brands for at søgeoptimere deres annoncer.

Konsekvenserne er store, for nu kan svindlerne nå at sælge en masse kopivarer, inden det (måske) bliver opdaget og stoppet. Dette er et argument for selv at være til stede med originalen på de platforme (hvor der tilsyneladende er et marked), eller som et minimum overvåge og sætte ind overfor svindlen.

The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.

See More Popular Content From

Mondaq uses cookies on this website. By using our website you agree to our use of cookies as set out in our Privacy Policy.

Learn More