Hvis man som arbejdsgiver stiller en AI-assistent, eksempelvis Microsofts Copilot, til rådighed for sine medarbejdere, der hjælper med hverdagsopgaver og herigennem løbende lærer "sin" medarbejder at kende; hvem ejer så rettighederne til den oplærte AI-assistent? Forfatteren spår dette som et vigtigt juridisk spørgsmål i den kommende tid og som et debatemne, der med fordel kan inddrages i forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter.
Af senioradvokat Mathias Bartholdy (L)
The hype is real. Det er næppe for meget sagt, når det kommer til generativ kunstig intelligens. Virksomheder, der beskæftiger sig med teknologien, er på himmelflugt (se fx Nvidia og ASML), og AI-værktøjerne spreder sig stille og roligt ud til alle grene af erhvervslivet – fra C25-virksomheden til den lokale håndværker.
Blandt de mest hypede værktøjer er den nyligt lancerede Copilot fra Microsoft – grundlæggende set den nu pensionerede, lille irriterende virtuelle papirklips fra de første Office-pakker... med superkræfter.
Copilot og andre virtuelle AI-assistenter lover effektiviseringer, ja, bredspektret arbejdsmarkedsreformer endda (se fx denne IMF-rapport fra januar 2024). Der er derfor al mulig grund til at tage de medfølgende juridiske udfordringer alvorligt.
Hvilke juridiske udfordringer er der ved anvendelsen af AI-assistenter?
Én udfordring blandt mange er ejerskabet til den AI-assistent, der er "oplært" af en medarbejder i løbet af ansættelsesforholdet. Assistenten vil givetvis have lært at skrive mails som medarbejderen, at udforme dokumenter og præsentationer i medarbejderens stil og måske endda komme med idéer til nye produkter eller services eller forbedringer til eksisterende. En med tiden komplet digital avatar af den pågældende medarbejder, der kan agere i den digitale verden, som var det dens "ejer" selv.
Hvem ejer AI-assistenten – arbejdsgiveren eller medarbejderen?
Der vil være en interesse hos arbejdsgiveren i at beholde alle rettigheder til den oplærte AI-assistent, særligt hvis ansættelsesforholdet ophører. Både ud fra hensynet om at beholde oparbejdet viden, herunder IP, i virksomheden, men også ud fra fortrolighedshensyn: altså at fortrolige oplysninger eller forretningshemmeligheder ikke ender hos konkurrenten, hvis medarbejderen måtte tage ansættelse her.
Mindst lige så stor vil interessen dog være for medarbejderen i at kunne få assistenten med sig til sin næste arbejdsgiver. Det er ikke utænkeligt, at en AI-assistent i fremtiden vil blive en integreret del af ens personlige arbejdskapacitet, og at en arbejdsgiver forventer, at medarbejderen arbejder med en effektivitet, der er svært opnåelig uden brug af en AI-assistent.
Spørgsmålet er komplekst og befinder sig i krydsfeltet mellem IP, databeskyttelse, AI-ret (den kommende AI Act), forretningshemmeligheder og arbejds-/ansættelsesret. Det afhænger desuden af, hvilke data den enkelte AI-assistent indsamler, herunder hvilke der stilles til rådighed af virksomheden, og hvordan assistenten (dvs. leverandøren af assistenten) behandler de pågældende data.
Da spørgsmålet berører arbejdsmarkedet bredt, og da meget af førnævnte lovgivning kan fraviges ved aftale (med GDPR og AI Act som de store undtagelser og med enkelte undtagelser i de øvrige), er det oplagt i første omgang at bringe debatten ind i den offentlige debat og lade arbejdsmarkedets parter tage sig af behandlingen af spørgsmålet i forbindelse med de næste overenskomstforhandlinger.
Du kan blive klogere på GDPR i denne artikel.
Uanset hvad man måtte blive enige om, er der væsentlige delspørgsmål at tage hånd om i processen:
- Hvornår er assistentens adfærd så tæt tilknyttet medarbejderen, at den udgør personoplysninger om den pågældende?
- Kan medarbejderen i så fald kræve, at assistenten "afpersonificeres" ved fratrædelse, hvis han eller hun ikke får den med videre?
- Er idéer eller materiale, som er genereret af assistenten, genereret af medarbejderen selv eller af virksomheden – eller ingen af dem?
- Og hvem tilkommer de immaterielle rettigheder, hvis nogen (se vores tidligere artikel om emnet her: Hvem ejer Chat-GPTs output?)
- Hvis medarbejderen selv afholder udgifterne til en AI-assistent, men bruger den i sit arbejde, kan virksomheden da ved medarbejderens fratrædelse kræve, at assistenten helt eller delvist "glemmer", hvad den har lært?
Specialviden i krydsfeltet mellem teknologi og jura
Hos Patrade har vi specialister inden for krydsfeltet mellem ny teknologi og jura, så hvis du eller din virksomhed ønsker at få afklaring på ovenstående spørgsmål allerede nu, er du meget velkommen til at række ud for en uforpligtende snak.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.