EN ENTREPRENØRS INDTRÆDEN I HENHOLDSVIS EN UNDERENTREPRENØRS OG EN LEVERANDØRS EVENTUALKRAV MOD DERES ANSVARSFORSIKRINGSSELSKAB KUNNE IKKE BEGRUNDE, AT FORSIKRINGSSELSKABET KUNNE ADCITERES TIL VERSERENDE VOLDGIFTSSAGER.
Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg afsagde den 18. december 2023 en delkendelse i 2 parallelt behandlede MgO-sager anlagt af Byggeskadefonden mod en totalentreprenør ("Entreprenøren") vedrørende anvendelse af MgO-plader som vindspærreplader i facaderne i 2 beboelsesbyggerier i 2013.
Entreprenøren havde blandt andet procestilvarslet den udførende underentreprenør ("Underentreprenøren") og importøren/leverandøren af MgO-pladerne ("Leverandøren") til voldgiftssagerne.
Underentreprenøren og Leverandøren havde tidligere været ansvarsforsikret hos samme forsikringsselskab ("Forsikringsselskabet"). Eventualkrav under Leverandørens ansvarsforsikring ville være forsikringsdækket, hvorimod Underentreprenørens ansvarsforsikring var ophørt i 2015, uden at de pågældende MgO-sager var anmeldt til Forsikringsselskabet.
Forsikringsselskabet havde på sædvanlig vis udpeget en advokat til at varetage Forsikringsselskabets og Leverandørens interesser i anledning af Entreprenørens procestilvarsling.
Underentreprenøren og Leverandøren blev efterfølgende erklæret konkurs i henholdsvis foråret og sommeren 2020.
Et par år efter konkursen oplyste Forsikringsselskabets/Leverandørens daværende advokat Voldgiftsnævnet og Entreprenøren om Leverandørens konkurs. Endvidere blev Entreprenøren bekendt med, at Underentreprenøren tidligere havde været forsikret hos Forsikringsselskabet.
Entreprenøren adciterede herefter Forsikringsselskabet til voldgiftssagerne i henhold til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, i egenskab af ansvarsforsikringsselskab for Leverandøren og som tidligere ansvarsforsikringsselskab for Underentreprenøren, idet Entreprenøren bestred, at Underentreprenørens ansvarsforsikring var ophørt.
Det var ubestridt, at der ikke var aftalt voldgift mellem Entreprenøren og henholdsvis Leverandøren og Forsikringsselskabet, at der i begge forsikringsaftaler var aftalt domstolsbehandling af forsikringskrav, og at der mellem Entreprenøren og Underentreprenøren var aftalt voldgift. Der var ikke fremlagt oplysninger om og dokumentation for aftalegrundlaget mellem Leverandøren og Underentreprenøren.
Entreprenøren gjorde gældende, at Entreprenøren som følge af de respektive konkurser var indtrådt i Underentreprenørens og Leverandørens krav på forsikringsdækning i henhold til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, og at Entreprenøren dermed var berettiget til at adcitere Forsikringsselskabet til voldgiftssagerne.
For så vidt angår Underentreprenøren, gjorde Entreprenøren endvidere gældende, at Leverandøren (og dermed Forsikringsselskabet) udtrykkeligt eller stiltiende havde accepteret voldgift ved ikke at have gjort indsigelse mod procestilvarslingen, ved ikke uopfordret og af egen drift at have oplyst Entreprenøren om Leverandørens ansvarsforsikring, ved at have deltaget aktivt i den skriftlige forberedelse af voldgiftssagerne og med henvisning til en udokumenteret kutyme om accept af voldgift for materialeleverandører.
Forsikringsselskabet gjorde gældende, at der i henhold til forsikringsaftalerne var aftalt domstolsbehandling af forsikringskrav, at der ikke var hjemmel i forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, til at adcitere Forsikringsselskabet til voldgiftssagerne, og afviste Entreprenørens øvrige anbringender om rette værneting.
Voldgiftsretten afviste, at Forsikringsselskabet kunne inddrages i voldgiftssagerne ved adcitation som følge af manglende værneting både i relation til Underentreprenøren og i relation til Leverandøren.
Voldgiftsretten udtalte, at det skulle være klart, at der var indgået en voldgiftsaftale for at anse voldgift for vedtaget. Da der ikke var enighed herom, var det Entreprenøren, der som adcitant skulle bevise, at der var indgået en voldgiftsaftale, og denne bevisbyrde kunne Entreprenøren ikke løfte.
I relation til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, fandt voldgiftsretten, at der efter ordlyden af bestemmelsen og forarbejderne ikke var grundlag for at antage, at den skadelidte ved indtræden i forsikringstagerens krav mod Forsikringsselskabet opnåede en bedre retsstilling end sikrede.
På denne baggrund og under henvisning til, at der i de respektive forsikringsaftaler var aftalt domstolsbehandling af tvister, skulle Entreprenørens eventualkrav mod Forsikringsselskabet rejses ved domstolene.
Voldgiftsretten udtalte, at selv i det tilfælde, hvor der måtte have været aftalt voldgiftsbehandling direkte mellem sikrede og Entreprenøren, ville dette ikke ændre på, at krav mod Forsikringsselskabet i henhold til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, skulle anlægges ved domstolene.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Forsikringsselskabet i forbindelse med procestilvarslingerne ikke havde gjort Entreprenøren opmærksom på, at Forsikringsselskabet ikke ønskede at acceptere værneting ved Voldgiftsnævnet.
Kommentar:
Voldgiftsnævnets kendelse bekræfter den hidtidige retstilstand, hvormed forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, ikke udgør en hjemmel til at fravige de almindelige regler om værneting, at voldgiftsbehandling forudsætter, at parterne har indgået aftale herom, at adcitanten har bevisbyrden, og at der stilles et (vist) skærpet krav til voldgiftsaftalers klarhed og vedtagelse.
En procesunderretning af en potentiel skadevolder til en voldgiftssag er således fortsat ikke i sig selv tilstrækkelig til, at den procesunderrettede anses for stiltiende at have accepteret voldgift og en eventuel aftale eller accept af voldgift med en potentiel skadevolder er under alle omstændigheder uden betydning i forhold til indtrædelseskrav i henhold til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2.
Kendelsen bekræfter ligeledes, at en skadelidt, der indtræder i sikredes krav mod forsikringsselskabet i henhold til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, ikke kan opnå bedre ret end sikrede blandt andet med den virkning, at skadelidte må respektere forsikringsaftalen mellem sikrede og forsikringsselskabet, herunder i relation til værneting.
Forsikringsselskabet var repræsenteret af advokat Michael Kjær Lauritsen, advokat Jan Presfeldt og advokatfuldmægtig Ida Juul Jensen.
Vi står naturligvis gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til kendelsen.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.